Nest klasser

Manchet
Nest demonstrerer i praksis, at der er betydelige pædagogiske gevinster ved at arbejde inkluderende med udgangspunkt i et børnesyn, hvor børn først og fremmest er børn, og hvor de voksne indretter hverdagen efter de forskellige behov, der er i børnegruppen. Teksten beskriver Nest som en kreativ pædagogisk tilgang hvor specialpædagogiske metoder og didaktikker fusionerer på nye måder, og dermed bidrager til arbejdet med at styrke børnefællesskaberne til gavn for alle børn

Hvorfor Nest ?
Nest blev introduceret i Aarhus Kommune i 2014 på baggrund af et studiebesøg i New York. Nest er som ramme for inklusion udviklet af Steinhardt School of Culture, Education, and Human Development, der er det pædagogiske fakultet ved New York University. Universitetet har i samarbejde med skolevæsenet i New York afprøvet og implementeret Nest på adskillige af byens skoler. Det har resulteret i, at der i dag er 1500 elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF) i 325 klasser fordelt på 54 skoler. (NYU, 2021, ASD Nest Support Projekt)

I Aarhus går der i dag 47 elever med ASF og 8 med ADHD i Nestklasser, og alle børn var indledningsvist visiteret til specialskole eller specialklasse, forinden de blev tilbudt at gå i en Nest klasse. Med andre ord går 56 elever, som ellers har behov for specialtilbud, i almene klasser sammen med distriktselever. (Aarhus, Planlægningsnotatet 2021/2022). Samtidig er en stor del af de pædagogiske aktiviteter i Nest blevet udbredt til en stor del af kommunens skoler til understøtning af inklusionsarbejdet. Tilsvarende er Nest i forskellige former udbredt til en del andre kommuner i landet.

I en tid hvor der på landsplan er et stigende antal elever, der segregeres til specialpædagogiske tilbud, er der med andre ord god grund til se nærmere på Nest, der i høj grad kan karakteriseres som en mellemform, der har vist stor styrke i praksis. Her skal Nest forstås som en mellemform, idet Nest netop retter sig mod alle eleverne i klassen og ikke kun de elever, der måtte have en diagnose. Den pædagogiske ramme består af didaktiske metoder, hvori der fusioneres specialpædagogiske og almenpædagogiske elementer, og dermed retter pædagogikken sig mod alle klassen elever.

Ganske kort om Nest :
• Nest er et skoleprogram for inklusion udviklet i New York. Nest er det engelske ord for rede.
• I Nest klasser er der 4 børn med autisme og 12 distriktsbørn ved opstarten.
• Børnene med autisme er potentielt normaltbegavede, men er samtidig i målgruppen for specialklasse eller specialskole
• Nest klasserne har gunstige strukturelle vilkår, bl.a. 2 lærere i alle timer.
• Der gennemføres omfattende kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere forud for opstart af hver Nest klasse.
• Nest bygger på et meget tæt samarbejde mellem skole og PPR.

Grundformatet.
Nest er først og fremmest en ramme om børnenes samlede hverdag i skolen. En ramme som fuldt ud er kendt af alle børn samt lærere, pædagoger, ledere og forældre. Der er med andre ord aldrig usikkerhed for børnene om, hvad der skal ske, eller hvad forventningerne fra de voksne går ud på. Tilsvarende er de voksne helt klar på hinandens roller og positioner i og omkring klassen, hvilket er en forudsætning for børnenes trivsel og læring, idet børn med Autismespektrumforstyrrelser har et meget konkret behov for, at det sociale samspil i klasserummet, og på skolen i øvrigt, foregår på en meget tydelig struktureret måde. Det betyder, et børnene får et overblik, som netop støtter børnene, og dermed resulterer i en ro, som børnene trives med.

Evalueringen af Nest viste især at børn med Autismespektrumforstyrrelser (ASF) i Nestklasserne udviste en signifikant mindre grad af autismeadfærd sammenlignet med børn med ASF i specialklasser. Tilsvarende viste evalueringen, at alle børnene var optaget af at indgå i fællesskaber – uanset om de har AFS eller ej. Endelig viste evalueringen at fraværet i Nestklasserne lå på samme niveau som gennemsnittet for de almene klasser, hvilket også gjaldt for børnene med ASF. (Aarhus Kommune, 2019, Evaluering af Nest i Aarhus 2015-2019).

En forudsætning for at opnå de ovennævnte positive effekter ved Nest er, at alle niveauer i og omkring skolen indgår i et konstruktivt samarbejde. Dette kan illustreres ved denne figur kaldet ”Nest i en nøddeskal” (Bleiweiss m.fl. 2013)

Filosofisk fundament.
I det følgende vil jeg beskrive nogle af forudsætningerne for kunne nå til de positive effekter (Aarhus Kommune, 2021, Nest – en skole for alle). Nest bygger på et børnesyn det bedst kan udtrykkes med to grundlæggende læringsparadigmer:

”Børn er mere ens end forskellige og bør lærer og udvikle sig sammen”

”Hvis børn ikke lærer på den måde, vi underviser dem, må vi undervise dem på en måde, så de lærer”

Læringsparadigmerne er en del af det filosofiske fundament som alle politikere, forvaltning, ledere, lærere og pædagoger må dedikere sig til, da den fælles tilgang til eleverne er afgørende for fundamentet. Det betyder bl.a., at børnene først og fremmest bliver mødt som de børn, de er og ikke som børn med fx en diagnose. I forlængelse af læringsparadigmerne ligger dermed et handicapsyn, der lægger sig op ad en forståelse, hvor handicappet først bliver fremtrædende, når det begrænser barnets indlæringsmæssige eller sociale udvikling.

Systemstrukturerne.
Systemstrukturerne skal spille sammen. Her kan nævnes, at der skal planlægges med, at der er fælles tid til forberedelse som forudsætning for co-teaching. Der skal tilsvarende være økonomisk fleksibilitet hvor især midler fra specialundervisning, alemenundervisning og kursus- eller
efteruddannelsesmidler kan samles i Nestklasserne, så det dermed er muligt at etablere gunstige vilkår for klasserne. Dermed følger midlerne børnene, der ellers alternativt skulle gå i et omkostningstungt specialtilbud, ind i Nestklasserne, og dermed bliver det også muligt at holde udgifterne inden for den samlede økonomiske ramme.

Forældreinddragelsen er selvsagt vigtig for at lykkes. Skolens ledelse og medarbejdere må tilrettelægge en særlig information om Nest, der sætter forældrene grundigt ind i hvad Nest er, og giver forældrene mulighed for at bidrage med input og afklarende spørgsmål, samt giver forældrene mulighed for at vælge Nestklassen til eller fra. Erfaringerne fra Aarhus Kommuner er i høj grad, at forældrene er nysgerrige og interesseret i Nest, og dermed måden at styrke børnefællesskabet på, og på den baggrund har der også været en god søgning til Nestklasserne fra forældrenes side.

Samarbejdsstrukturerne.
Samarbejdsstrukturerne kan deles mellem samarbejde på skolen internt og eksternt med PPR. Samarbejdet på skolen indebærer, at det team af lærere og pædagoger, der er omkring klassen og SFO har mulighed for ugentlige møder, hvor både indholdet af undervisningen og aktiviteterne
planlægges, og hvor roller og rammer for co-teaching aftales. Med andre ord er det teamet omkring klassen, der i et konkret fællesskab står for at sikre, at børnene er i Nest-rammer i hele dagens udstrækning.

Inden teamet starter praksis omkring en Nestklasse er det væsentligt, at der har været tid til kompetenceudvikling, hvor lærere og pædagoger har været omkring opbygning af Nest, handicapforståelse (autisme og/elle ADHD) og afvikling af teammøder. Endvidere indgår samarbejdet mellem skole og PPR, og herunder også skoleledelsens rolle og opgaver i Nest, også i kompetenceudviklingen. For at realisere kompetenceudviklingen er det nødvendigt at udpege det medarbejderteam, der skal stå for Nest allerede ved arbejdstilrettelæggelsen et år før start af Nest klassen. Dermed sikres tid til en grundig forberedelse af teamet samt til at sikre samarbejdet med PPR og tid til inddragelse af forældrene.

Det eksterne samarbejde med PPR er vigtigt, fordi PPR både har væsentlige erfaringer og kompetencer i forhold til børn med særlige behov, og samtidig kan PPR bidrage med at facilitere den lærings- og udviklingsproces som Nest også er for skolen.

Konkret kan PPR indgår i praksis omkring tilrettelæggelsen på teammøder, give praksisnær sparring på både fællesskabet og enkelte børn samt tilbyde ledelsessparring når det gælder organiseringen af Nest- arbejdet.

Derfor er det nødvendigt at sætte struktur på samarbejdet, så der er faste aftaler om deltagelse fra PPR i teammøder og i forbindelse med tilbuddet om social læring for eleverne med ASF.

Klasserumsstrukturen.
Klasserumsstrukturen bygger på de klasserumsstrategier der indgår i Nest. Co-teaching, visuelle støttesystemer, positiv forstærkning og spejling, fælles forberedelse, tydelige voksenroller, selvregulering og brainbreak (børns mulighed for afskærmning i klasserummet ved behov) for her
at nævne nogle af de mest centrale elementer (Clasen og Thomsen 2019).

Det helt afgørende for klasserumsstrukturen i Nest er, at al aktivitet er planlagt i fællesskab og gennemføres i fællesskab. Det kan lyde enkelt, men er i sin praksis ret forskellig fra det meste af undervisningen i folkeskolen.

Tilsvarende kan man bemærke at flere af den nævnte klasserumsstrategier, som bl.a. co-teaching og visuelle støttesystemer, er velkendte elementer i mange andre undervisningssammenhænge. I Nest sammenhæng gælder dog, at elementerne bruges i alle aktiviteter på skolen (inklusive SFO og frikvarterer), og dermed møder eleverne dem i dagens fulde udstrækning fra de kommer om morgenen til de forlader skolen om eftermiddagen. På den måde tilbyder Nest en ramme for hele skoledagen, og netop derfor kan den reelt gøre en forskel for børn med ASF

Endelig skal det nævnes at selve klasserummet skal indrettes, så det understøtter pædagogikken i Nest. Det betyder der skal være en fast og let genkendelig indretning af forskellige arbejdsstationer, som eleverne kan veksle mellem, og som giver lærerne mulighed for at udnytte, at de kan varetage flere forskellige aktiviteter på samme tid. Samtidig skal der være mulighed for at eleverne kan tage et break undervejs i timen, når det er nødvendigt, hvilket forudsætter mulighed for afskærmning, hvad enten det er fysisk eller i kraft af hørebøffer, (Clasen og Thomsen, 2019)

Nest som mellemform
Undervisningsministeriet har 2021 udsendt en vejledning om mellemformer. Heri fremgår det, at ”I vejledninger er mellemformer indkredset til undervisningstilbud, der tilrettelægges under folkeskoleloven, og som styrkes af tæthed og fleksibilitet mellem den almene undervisning og
specialundervisning i folkeskolen” (Undervisningsministeriet 2021).

I lyset af denne indkredsning fra Undervisningsministeriet tilbyder Nest mere end en tæthed og fleksibilitet mellem den almene undervisning og specialundervisning, for i Nest fusioneres de to pædagogiske tilgange, så elementerne anvendes integreret i hinanden. På den måde kan Nest også betegnes som den tredje vej i pædagogisk arbejde, idet Nest sikrer at specialpædagogik og almenpædagogik fusionerer til en pædagogisk ramme, der imødekommer alle børnene i klassen.

Nest er med andre ord en pædagogisk tilgang, der kan anvendes bredt i arbejdet med mellemformer. Nestelementerne kan indgå i pædagogiske organisationsformer, der ikke nødvendigvis udgør egentlige Nestklasser, men som alligevel sigter mod at styrke børnefællesskabet og rammen
omkring klassen.

Strukturen, rammen og den tydelige kommunikation i undervisningen er elementer, som alle elever profiterer af, da den skaber ro og plads til alle i klasserummet. Der er allerede en del erfaringer med brugen af Nest i forskellige sammenhænge, og der er primært tale om positive erfaringer fra praksis.

Dog skal der være en opmærksomhed på, at mellemformer dækker over mange forskellige pædagogiske tiltag i praksis. En undersøgelse fra Aarhus Kommune viser, at skoler både opfatter tiltag rettet mod enkelte elever (f.x. tilbud hvor eleven undervises i særskilte lokaler i form af
”Pusterum” eller ”Pitstop” og lignende) som en mellemform, men også tiltag, der retter sig mod hele klassen og kompetenceudvikling af det pædagogiske personale som en mellemform (Aarhus Kommune, 2020)

Her er udbyttet af Nest og Nestelementerne klart størst ved den sidstnævnte forståelse af en mellemform, da fokus netop er på styrkelse af børnefællesskaberne.

Sammenfatning og perspektivering.
Nest er et konkret bud på, hvordan det pædagogisk og organisatorisk er muligt at tilrettelægge en vellykket inklusion til glæde for børn med autisme, ADHD og andre udfordringer samt deres forældre. Lidt højstemt sagt er Nest et bud på en 3. vej at gå i arbejdet på at skabe en god
folkeskolemodel for alle. Samtidig er Nest en arbejdsform, der styrker teamsamarbejdet på skolen, hvilket erfaringerne viser, samtidigt styrker arbejdsglæden og engagementet i teamet. Med andre ord ses en positiv effekt på arbejdsmiljøet ved at arbejde med Nest.

Endelig er der også et strategisk sigte med Nest, idet stort set alle kommuner sigter mod øget inklusion og styrkelse af indsatsen overfor det stigende antal børn og unge, der diagnosticeres med autisme og ADHD. Her er Nest et bud på at komme tættere på de lokale politikeres mål med
folkeskolens inklusionsindsats.

Nest tilføjer i praksis nye handlemuligheder, men samtidig er der også begrænsninger, idet Nest ikke overflødiggør andre specialpædagogiske tilbud. Ikke mindst når det gælder børn med betydelige kognitive vanskeligheder og/eller svær angst, er der behov for særlige pædagogiske
miljøer, der skærmer børnene på en helt anderledes måde, end det er muligt i et alment skolemiljø. Derfor er der fortsat brug for specialskoler og specialklasser, som vi kender det og med de organisatoriske fordele disse tilbud har.

På det metodiske og didaktiske felt kan der dog med fordel ske udveksling af erfaringer og ideer mellem Nest og de specialpædagogiske tilbud. F.eks. kan nævnes, at der arbejdes med visuelle støttesystemer og co-teaching i begge sammenhænge, hvilket kalder på lokale tiltag, der gerne
sikrer faglig udvikling af alle tilbud gennem fælles erfaringsudveksling og sparring.

To andre forhold, der viser, at der også er andre kritiske udfordringer med Nest, er udfordringerne med etablering af en fleksibel økonomi omkring klasserne, og den ret omfattende kompetenceudvikling, der er en forudsætning.

Det fleste kommuner har ret faste kontoplaner, og dermed forudsætninger for hvilke driftsudgifter, der hører til hvor. Etablering af Nestklasser forudsætter som tidligere nævnt, at det i praksis er muligt at gå på tværs af kontoplanerne. Det forudsætter dermed, at der på politisk eller
forvaltningsstrategisk plan træffes beslutning om at stille denne mulighed til rådighed i forbindelse med Nestklasserne. Imidlertid kan det være planlægningsmæssigt udfordrende, når der flyttes både børn og økonomi fra specialtilbud til almentilbud. Selv om det i praksis ikke overflødiggøre specialtilbuddene, kan det rejse modspørgsmål omkring en sådan ændret prioritering. Tilsvarende kan spørgsmålet om det principielle i at går på tværs af kontoplaner, rejse usikkerhed omkring det lige så principielt kan ske på en række andre områder. For at sikre den nødvendige tid til grundig kompetenceudvikling af lærere, pædagoger, ledere og PPR medarbejdere, er det nødvendigt at udpege det team, der skal stå for Nestklasserne et helt år før klasserne startes. Det kan selvsagt betyde udfordringer for skolens arbejdstilrettelæggelse, idet der lægges en betydelig binding ind i forhold til de øvrige opgaver, der skal varetages på skolen. Dermed skal Nestklasserne prioriteres højt som aktivitet, hvis det i praksis skal kunne lade sig gøre, og tilsvarende er der et stort arbejde med at motivere alle skolens medarbejdere samt skolebestyrelsen for denne prioritering. Det vil især ledelsesmæssigt være en betydelig udfordring inden en beslutning om opstart af Nestklasser finder sted.

Litteratur.
Aarhus Kommune, PPR, Børn og Unge (2019), Evaluering af Nest i Aarhus 2015-2019.
Aarhus Kommune (2020), Afdækning af skolernes brug af mellemformer.
Aarhus Kommune (2020), Afdækning af skolernes brug af mellemformer.
Aarhus (2021), Planlægningsnotatet skoleåret 2021/2022, specialundervisningstilbud i Aarhus
kommune.
Aarhus Kommune (2021), www.aarhus.dk, Nest – en skole for alle.
Bleiweiss m. fl., NY (2013), Everyday Classroom Strategies and Practices for Supporting Children with Autism Spectrum Disorders
Clasen og Thomsen (red) (2019), Nest metoder – inspiration til inkluderende fællesskaber, Dafolo.
Cohen, S. & Hough, L. (red.) (2013). The ASD Nest Model. A Framework for Inclusive Education for Higher Functioning Children with Autism Spectrum Disorders. AAPC Publishing.
NYU (2021), ASD Nest Support Projekt : About the NYU ASD Nest Support Project | NYU Steinhardt
Undervisningsministeriet (2021), En vejledning om mellemformer.